Hvis vi skruer tiden cirka 20 år tilbage i tiden var jeg på vej ud for at købe min første bil. Jeg var i lærer som tømrer, og havde tjent mig en god sum penge sammen, og nu var det endelig tid til at få drømmen om min egen bil opfyldt. Flere af mine kammerater havde allerede bil, men de havde taget lån for at få dem: og der gik ikke én dag, hvor de ikke brokkede sig over at være i gæld. Så jeg valgte den fornuftige rute, og sparede i stedet op.

Nye biler er dog altid vildt dyre, så mit andet fornuftige valg var, at det skulle være en brugt bil jeg købte. Den indbyggede rabat på brugte biler er altid værd at tage med, og jeg kan slet ikke se fidusen i at købe en bil fra ny. Selv med de gode priser på brugte biler, var det dog begrænset hvad jeg havde råd til med min lille opsparing. Jeg endte med at købe en lille golf. Den var ikke nær så cool, som de biler mine kolleger og kammerater kørte rundt i, men jeg var egentligt bare lykkelig for endelig at have min egen bil at køre rundt i. Jeg var desuden stolt over, hvor god en handel jeg havde lavet! Jeg havde lavet en regel for mig selv om, at jeg ikke ville købe en bil, medmindre jeg havde fundet 2 andre der solgte den samme bil. Så ville jeg spille sælgerne ud imod hinanden, og købe af den der var villig til at sælge billigst. På den måde endte jeg med at få bilen super billigt!

Derefter ringende jeg til Golf, og bad om at få sendt deres dokumentation for bilen til min adresse. Det er normalt information der kun er relevant for mekanikere, men jeg var fast besluttet på at lære min egen bil ordentligt at kende. Godt og vel en uge senere lå der en halvtyk manual i min postkasse.

Jeg brugte langt nætter på at nærstudere manualen til bilen, og begyndte at få en forståelse for hvordan det hele hang sammen. Det var et teknisk sprog, og der var mange ting jeg måtte slå op eller spørge min mekaniker op. Men ligeså langsomt begyndte jeg at få en detaljeret forståelse af min bils indre. Det gjorde at jeg ikke bare kunne reparere de små skavanker min brugte bil havde, men også at jeg kunne sætte den i ekstra god stand og forbedre både køreoplevelse og udseende.

Der gik ikke længe før der ikke var mere at lave på min bil, og det irriterede mig underligt nok. Jeg var blevet bidt af at gå og lave de her ting! Så jeg satte bilen til salg, og formåede at sælge den med et ganske stort overskud. Det var her vennerne begyndte at være jaloux: ikke bare havde jeg ikke sat mig selv i gæld for at købe bilen, jeg havde faktisk tjent penge på det! Det blev et mønster jeg endte med at gentage igen og igen.